Spring til indhold

Seniorbofællesskab med 2-3 værelses lejeboliger

Indlæser…

Samvær, nærhed og fællesskab

Seniorbofællesskabet på Grøndals Have er udformet med særligt fokus på at opfylde seniorernes ønske om at leve og bo et sted, hvor samvær, nærhed og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Hjertet i bofællesskabet er den overdækkede atriumgård, som har stor betydning for livet og aktiviteterne i Grøndals Haves seniorbofællesskab. Her suppleres de grønne planter med en række fællesfaciliteter, som danner rammen om både socialt samvær og personlig fordybelse.

Hele miljøet indbyder til at blive brugt og giver en fornemmelse af velvære og øget livskvalitet. Derudover fungerer atriumgården nærmest som en udvidelse af boligens opholdsrum. Overdækningens bærende konstruktion i træ giver varme og karakter.

Plads til fællesskabet

Seniorbofællesskabet opføres som en “trelænget gård” med hvert sit tilhørende torv samt et mellemliggende stræde, der forbinder bygningerne med hinanden. Torvene indrettes som en slags orangeri med gennemsigtigt saddeltag, hvor man kan opholde sig året rundt omringet af krydderurter og tomater. Her kommer ligeledes fælles værksted og der vil blive arrangeret fællesspisning omkring udekøkkenet, fodboldkampe på storskærme mv. Torvene vil således fungere som et opholdsrum som udvidelse af boligens opholdsrum.

Lejeboliger der er oplagte til senioren, som ønsker at skrue ned for vedligehold og op for det sociale samvær

I Grøndals Have har du kombinationen af det fællesskabet og det private frirum. Til hver enkelt bolig være der være enten en lille have eller altan på ydersiden af bebyggelsen.

Boligerne i stueetagen får små haver under altanerne, skærmet af bevoksning. Forskydning af altaner giver dem en varieret facade og bedre lysforhold både ude og inde. Svalegange med enkelte udvidelser inviterer til at mødes og få sig en lille snak.

Boliger bygget med miljøhensyn

Der er i valg af materialer lagt stor vægt på både bæredygtighed, og at bebyggelsen skal falde naturligt ind i det nuværende miljø. Boligerne skal DNGB certificeres, når byggeriet står færdigt.